AD GANDALFS VEJE er teambuilding gennem et stort anlagt rollespil, hvor deltagerne er heltegrupper samlet fra nær og fjern. Samarbejde og konkurrence er nøgleordene i dette sjove og udfordrende rollespil, hvor skoven Frydenborg skal befries fra den ondskabsfulde trold Styg.




















































































AD GANDALFS VEJE er et rollespil, der udspiller sig i det magiske og fantasifulde land Midgaard, en verden af riddere, troldmænd, prinsesser og fæle monstre.
I Frydenborgskoven var der indtil for 20 år siden glæde og lykke, indtil den dag, hvor den store trold Styg erobrede skoven og har forpestet den lige siden. Kun få beboere er blevet tilbage på evig flugt fra troldens vrede.
Gandalf har langt om længe fundet en løsning, der kan redde skoven. Han har derfor hidkaldt modige eventyrere fra nær og fjern for at hjælpe. Det bliver nu jeres opgave at besejre Styg og skabe fred og tryghed i Frydenborgskoven. Dem, der klarer sig bedst, kan Gandalf skænke evigt liv!
Ved hjælp af godt teamwork og konkurrencelyst bliver det spændende at se, hvem der klarer udfordringerne og vinder den store belønning. Eventyrspillet er designet, så hver deltager er en del af en gruppe på op til 10 mennesker. I dette team har I hver jeres “funktion”, og gruppens succes afhænger af, hvor godt gruppen samarbejder og drager nytte af hinandens fordele. Her er ingen korrekt løsning på dagens forløb og opgaver, men I er selv med til at danne historiens gang og bestemmer selv, hvordan udfordringerne gribes an i AD GANDALFS VEJE.
Undervejs i dette rollespil kan frokost, frugt og drikkevarer inkluderes. Spillet kan afvikles i de fleste danske skove.
Vi tilrettelægger “Ad Gandalfs Veje” i flere udgaver. For deltagerantal op til 25 arrangerer vi spillet i en særlig luksus-udgave, hvor deltagerne udrustes med fuldt udstyr, og når ægtefæller og børn er med, har vi også en særlig familieudgave.
For 20 deltagere: 34.000,-
For 50 deltagere: 68.500,-
For 100 deltagere: 126.000,-
Beløbene er ekskl moms og vejledende. Ekstra ydelser er ikke inkluderet, fx til lokation og forplejning.
Brug kontaktformularen eller kontakt os på info@mev.dk eller 33 23 95 75 for et samlet tilbud.
Op til 20 deltagere: 34.000,-
Ekstra deltagere: 1150,-
ex. moms og evt. kørsel
Gør eventen til en helstøbt oplevelse med de mange udvidelsesmuligheder
Tilføj eventyrpræmier til jeres event. Vælg indgraverede drikkehorn, et sværd eller brætspil – unikke præmier, der gør oplevelsen uforglemmelig.
Tilføj teamudvikling til jeres event. Vi styrker samarbejde og kommunikation gennem reflektion, der giver indsigt, energi og bedre relationer i teamet.