Teambuilding: Det Hemmelige Brev

Som deltagere rejser I ad hemmelige stier med et vigtigt brev, men turen bliver langt mere farefuld og forunderlig end først antaget. Spillet er vores luksus-udgave, hvor den interne teambuilding er i højsædet.

  • Hele landet
  • 5 - 6
  • 3 - 10
  • Udendørs
33 23 95 75

Teambuilding: Det Hemmelige Brev

Det Hemmelige Brev
Et Rollespil designet til Teambuilding og Ledertræning

I det fjerntliggende baroni Lykkedal er der gennem længere tid sket en række bestialske mord på baronens familie. Selv er Baron Leopold gammel og ikke langt fra sit dødsleje, og det er derfor sidste håb for baronens slægt, at brylluppet mellem baronens søn og dennes forlovede gennemføres.

I er udsendt af troldmanden Gandalf til, i dybeste hemmelighed, at bringe et forseglet brev til Baron Leopold, og det er af yderste vigtighed, at dette sker få timer inden bryllupsaftenen begynder. Deltagerne mødes ved eventyrets begyndelse med stifinderen Eidolon, der vil føre dem vej ad hemmelige gamle stier, men turen er alligevel slet ikke så hemmelig som forventet. Mørke kræfter vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at stoppe jer og få fat i “Det Hemmelige Brev”.

Hver deltager i eventyrgruppen har en unik karakter med unikke færdigheder og personlige mål. Undervejs støder gruppen på udfordringer af forskellig art, og her vil gruppens succes i høj grad afhænge af dens evne til samarbejde og til at bringe hver enkelt deltager i spil på det rigtige tidspunkt. Spillet er fyldt med valgmuligheder og problemstillinger undervejs, og I vil selv påvirke historiens gang.

Dette eventyr er MIDGAARD EVENTS luksus-pakke for 3-10 deltagere. Samtlige deltagere udklædes og udstyres, som den karakter de ønsker at spille, og vores store bemanding guider og sørger for, at gruppen hele tiden er hovedpersoner i historien. Eventyret kan benyttes som ledertræning eller teambuilding, og er særdeles velegnet som udviklingscase, hvor vi tilknytter en samarbejdskonsulent i et bredere forløb. Spillet har rigeligt med tilretningsmuligheder, hvor vi skræddersyer situationer i spillet, der kan bruges til at understrege læringspointer.

Investering
For 20 deltagere: 37.000
For 50 deltagere: 70.000

Beløbene er ekskl. moms og vejledende. Ekstra ydelser er ikke inkluderet, fx til lokation og forplejning.
Kontakt os for dit samlede tilbud.

Bestil Midgaard Event